Dåb og navngivning

Et barn skal have et navn inden 6 måneder efter fødslen. Det sker enten ved dåb eller navngivning. Det er muligt først at navngive barnet og efterfølgende foretage dåb. 

Dåb
Der kan holdes dåb ved næsten alle faste gudstjenester på søndage og helligdage. Der kan også være mulighed for dåb ved særlige dåbsgudstjenester efter aftale med præsten.

Send sikkert til sognet  hvis du vil lave en aftale om dåb, eller ved at rette henvendelse til en af præsterne .

Når tidspunktet for dåben er fastsat, skal forældrene oplyse barnets fulde navn samt forældrenes telefonnummer. Derudover skal navn og adresse på mindst 3 og højest 5 faddere og oplysninger om hvem der skal bære barnet. Udfyld dåbsformularen her . 

Der aftales tidspunkt for en forberedende samtale med præsten. 

Hjemmedåb
Hvis et barn er alvorligt sygt eller i livsfare efter fødslen, og forældrene ønsker dåb, kommer præsten til hjemmet eller sygehuset og foretager dåben. Kan præsten ikke nå frem er det tilladt at en anden person foretager dåben.

Dåb af store børn eller konfirmander
Er barnet ikke blevet døbt som lille, kan man altid nå at blive døbt. En del vælger at blive døbt i forbindelse med konfirmationsforberedelse.

Dåb af voksne
En voksen, som ønsker at blive døbt kan henvende sig til en præst eller til kirkekontoret.

Først navngivning og senere dåb 
Det er også muligt at foretage navngivelsen inden for de 6 måneder efter barnets og så afholde dåb efterfølgende. 

Navngivning  

Navngivning uden dåb skal foretages på www.Borger.dk  Her kan der læses om navneregler meget andet i forbindelse med navngivelse af børn. Der logges ind med NemID.

www.Borger.dk kan du endvidere læse om reglerne for både fornavn(e) - mellemnavn(e) og efternavn. Her findes også en liste over godkendte fornavne og frie efternavne. 

Sognekontor

Solvang Kirke
Remisevej 10-12
2300 København S
Tlf.: 32 59 91 62
E-mail: solvang.sogn@km.dk 
Send sikker mail her med NemId - hvis du har brug for at sende følsomme oplysninger, som cpr-nr eller lign.

Kordegne og personregisterførere:
Gerd Lottenburger Viktor
Preben Schousboe

Åbningstider
Mandag - tirsdag - torsdag og fredag kl. 9.00 - 13.00
Onsdag kl. 10.30 - 13.00  

I sommerperioden 1 juli - 31. august holder kontoret lukket hver fredag.

Har du ikke mulighed for at møde op i kontorets åbningstid, kan du ringe (eller maile) og høre om kontoret ekstraordinært kan holde åbent på et andet tidspunkt. Kontoret er lukket weekenden og på helligdage.

Kirken er åben i kontorets åbningstid, både for dem, der gerne vil se kirken og for dem, der vil søge ro og stilhed. Kirken er i øvrigt åben i forbindelse med gudstjenester og andre aktiviteter eller efter aftale.

Find vej til Solvang Kirke