
Minikonfirmand - for børn i 3. klasse
Hvad er Minikonfirmand?
Minikonfirmand er et gratis tilbud til alle børn i 3. klasse. Her får børnene mulighed for at opleve kirken på en sjov og tryg måde gennem leg, fortællinger, hygge og fællesskab.
Formålet er at give børnene et indblik i nogle af Bibelens vigtigste fortællinger og kristne traditioner – men altid på børnenes egne præmisser. Der er fokus på nysgerrighed, oplevelser og fællesskab.
Hvad laver vi?
Som minikonfirmander får børnene:
- Sjove lege og kreative aktiviteter
- Fortællinger fra Bibelen, fortalt på en levende måde
- Mulighed for at gå på opdagelse i kirkerummet og lære, hvad der sker i kirken
- Frugt og kage – og masser af hygge med nye og gamle venner
Det vigtigste er, at børnene oplever et trygt fællesskab, hvor de kan være sig selv, få nye kammerater og samtidig få en god fornemmelse af, hvad kirken kan være.
Tid og sted
Vi mødes i Solvang Kirke hver onsdag kl. 14.30–16.00
Første gang er onsdag den 17. september 2025, og vi fortsætter frem til februar 2026
Praktiske oplysninger
- Det er gratis at deltage
- Vi henter børn på Dyvekeskolen og Sct. Annæ Skole (oplys ved tilmelding, hvis dit barn skal hentes)
- Husk at give fritidsordningen besked, når dit barn er tilmeldt
- Tilmelding dit barn til Minikonfirmand HER
Det er sognepræst Carsten Kofoed Espersen, organist Inger Marie Riis samt kirke- og kulturmedarbejder Lene Kjær Andersen, der står for Minikonfirmand.
Spørgmål?
Kontakt: Lene Kjær Andersen, kirke- og kulturmedarbejder, tlf. 2340 8175 eller lka@solvangkirke.dk
Se mere om Folkekirkens tilbud om MiniKonfirmand HER