Vi bor alle i samme land

Vi bor alle i samme land

Vi bor alle i samme land

# Nyheder

Vi bor alle i samme land

Arabere, nordmænd, afghanere, iranere, pakistanere, indere, danskere, svenskere og tyskere. Vi er vant til, at verden er opdelt i mange forskellige lande og kulturer, men på en måde bor vi alle i det samme land! Vi bor på den samme klode, i den samme verden, i mørkets land. Mørkets land?

Ja, sådan beskriver Bibelen det. Det lyder nok lidt dystert, men hvem synes ikke at krig, energikrise og sygdom er mørkt og dystert? Alle mennesker er på sin vis underlagt de samme vilkår, hvor ingen kan gå igennem livet uden at møde smerte, lidelse, frygt og frustration. Heldigvis er der også meget godt at sige om verden, men nogle gange kan det onde alligevel overskygge alt. Der skal ikke mere end én konflikt til i Europa, før hele verden pludselig er ramt af energikrise, forsyningskrise og nogle steder hungersnød! Det kan virke helt uoverskueligt at tænke på, hvordan det nogen sinde kan blive godt igen.

Jeg tror, vi har brug for en fælles løsning, som alle i verden kan være med på, hvis freden og friheden skal bevares for altid. Her tror jeg desværre ikke en politisk løsning er tilstrækkelig – der skal mere til! Det har historien efterhånden lært os. Men hvad skal der så til?

JUL! Ja, altså, ikke bare god mad, gaver og juletræer. Nej, dét der skal til, for at skabe varig fred og frihed i menneskers hjerter, er julens budskab! I Bibelen i Esajas’ Bog kapitel 9 vers 1, står der:

Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem, 
der bor i mørkets land.

Hvad er det for et lys, der skinner i mørket? Hvem er det, der kan bringe lys, fred og håb ind i verden og i menneskers hjerter? Det kan kun Gud! Og Gud kom selv til jorden julenat for omkring 2000 år siden for at bevise dette.

I Bibelen i Johannesevangeliet kapitel 8 vers 12 siger Jesus: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Du kan ikke lukke mørket ude, men du kan lukke lyset ind! Jesus har magt til at skabe fred, håb og frihed for os, når vi siger ja til ham. Hvordan tager man imod Jesus? Be’ en bøn om at Jesus må komme ind i dit hjerte og bringe lys og fred.

Rigtig glædelig jul!

Jonatan Hauge Noldegaard

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed