02/07/2024 0 Kommentarer
Julens gudstjenester er aflyst
Julens gudstjenester er aflyst
# Nyheder
Julens gudstjenester er aflyst
- men følg med online
Retningslinjerne er blevet yderligere skærpet i dag på baggrund af nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Biskopper, Præsteforening, Provsteforening og Menighedsrådsforening anbefaler at aflyse julegudstjenester i folkekirken.
Derfor er alle gudstjenester aflyst foreløbig frem til og med 3. januar 2021.
Vi havde glædet os til at fejre julens gudstjenester. I stedet vil vi på Solvang Kirkes YouTube kanal - i løbet af den 24 december - uploade en juleandagt. Følg med på hjemmesiden og FaceBook.
Endvidere overvejer vi om det på bestemte tider i juledagene er muligt at holde "åben kirke". Her vil du have mulighed for at tænde lys, høre en kort andagt m.m. Følg med på vores hjemmeside herom.
Med denne meddelelse sender vi englenes sang:
"Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag!"
Dette gælder heldigvis stadig - corona til trods.
Glædelig jul fra alle i Solvang Kirke
Nanette Zahrtmann, menighedsrådsformand
Jens Henrik Jakobsen, sognepræst
Carsten Kofoed Espersen, sognepræst
Kommentarer