Tilmelding til konfirmation 2027

Tilmelding til konfirmation 2027

Tilmelding til konfirmation 2027

# Nyheder

Tilmelding til konfirmation 2027

Skal dit barn starte i 7. klasse efter sommerferien? Så er det tid til at få styr på både tilmeldingen og det vigtige kryds i kalenderen: Vi holder nemlig konfirmation søndag den 2. maj 2027!

Vi glæder os til at byde et nyt hold konfirmander velkommen til et år fyldt med fællesskab, store spørgsmål og masser af hygge.

Det praktiske

  • Konfirmationsdato: Søndag d. 2. maj 2027
  • Undervisning: Tirsdage kl. 15.30 - 17.15 + enkelte weekendarrangementer. Undervisningen begynder efter sommerferien (dato kommer senere)
  • Tilmelding: Tilmeld dit barn her!

Hvad er konfirmationsforberedelse overhovedet?

At ”gå til præst” er meget mere end bare undervisning. Det er et frirum, hvor der er højt til loftet og plads til både de helt store eksistentielle tanker og de helt små hverdagsgrin.

Hos os er konfirmationstiden en blanding af:

  • Nysgerrighed: Vi går på opdagelse i den kristne tro og taler om alt det, der betyder noget – liv, død, kærlighed og venskab.

  • Fællesskab: Glæd dig til hygge med dine "kirkebuddies", vores sjove konfi'klub og ikke mindst to forrygende konfirmandlejre.

  • Ro til at være dig: Her skal du ikke præstere eller få karakterer. Du skal bare være med, modnes og blive klogere på dig selv og Gud sammen med os andre.

 Læs mere om konfirmandundervisning i Solvang Kirke her.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed