Bygningen

Bygningen

Solvang Kirke blev indviet den 26. september 1976. Kirken er tegnet af arkitekt Holger Jensen, som tegnede mange nye kirker i København i 1960-erne og 70-erne.

Det er en hvid, firlænget bygning med en atriumgård i midten. Rundt om gården er store vinduer ind til gangarealet, så de der kommer ind, mødes af et åbent, lyst rum.

Nordsiden af bygningen er den højloftede kirkesal og menighedssalen, som kan skilles fra kirkesalen ved en foldevæg. I kirkesalen alene er der ca. 100 siddepladser, i menighedssalen yderligere næsten 200.


Sydsiden er de to konfirmandstuer, hvor mødeaktiviteter finder sted. De rummer ca. 50-60 siddepladser hver.

Østsiden er kirkens kontorer og i vest er køkken, garderobe og toiletter.
Kirken har et delvist fritstående klokketårn som er udstyret med hele fem klokker.
I kælderen er der lokaler til brug for kirkeligt ungdomsarbejde.